See You

Mano

FullSizeRender

FullSizeRender 2

FullSizeRender 4

FullSizeRender 3

Jeg begyndte for længe siden at skrive indlæg om mine fantastiske kæledyr. Dengang skulle jeg skrive fire indlæg, men desværre har jeg mistet min elskede chinchilla, Miko, som måtte aflives forrige sommer, da hans tænder groede skævt og han dermed ikke kunne spise <3 Men jeg kan heldigvis stadig skrive om min skønne Mano, som lever i bedste velgående. Da jeg var 15 år fik jeg søde Miko, som jeg var så glad for. Dog var Miko lidt ensom, og derfor besluttede jeg mig for, at jeg skulle have en chinchilla til. Jeg fik derfor Mikos bror, Mano, som flyttede ind hos Miko et par måneder senere. Mano var ca. et år da jeg fik ham og han er helt hvid. Han er albino, så han har rødt skær i sine øjne og søde lyserøde ører og lyserød snude. Miko og Mano var meget forskellige: Miko var meget tam og en lille krudtugle, der spænede rundt når de var ude at løbe, og Mano har altid været mere stille og rolig, men ikke nær så tam. Efter Mano blev alene er han dog blevet helt enormt tam! Han elsker at blive kælet mellem sine små poter på brystet, han elsker rosiner og tørret æble, han hopper selv op til os i vores hænder når han skal ud at løbe i stuen (han er ude hver/hver anden aften i en time ad gangen) og han løber rundt og snakker og kommer over til os og snuser og hilser når han er ude. Chinchillaer er skønne kæledyr – bløde, søde, smukke, sjove, bader i sand og laver små ninjahop. Jeg savner Miko hver dag, og jeg tror også Mano savner ham. Men Mano er ti år, og jeg vil ikke risikere at han ikke kan enes med en ny chinchilla, så han får lov at være enebarn, men bliver til gengæld ekstra forkælet. Han er glad og er blevet så tam og kærlig siden han blev alene <3
/
I started to write entries about my fantastic pets a long time ago. Back then I was going to write four entries, but unfortunately I lost my beloved chinchilla, Miko, who had to be put to sleep Summer 2014 when his teeth were growing crooked so he could not eat <3 But luckily I can still write about my amazing Mano who is happy and healthy. When I was 15 I got sweet Miko whom I loved so much. However, Miko was a little lonely and therefore I decided to get another chinchilla. I got Miko’s brother, Mano, who moved in with Miko a couple of months later. Mano was about one year old when I got him and he is an all white chinchilla. He is albino so he has a red color in his eyes and sweet pink ears and a cute pink nose. Miko and Mano were very different: Miko was a little energy ball who flew back and forth when they were out for a run in the living room and Mano has always been more quiet and calm, but not as tame. After Mano started being alone he has become so tame! He loves being petted between his little paws on his chest, he loves raisins and dried apple, he jumps into our hands himself when he is going for a run in the living room (he is out every/every other night one hour at a time) and he talks as he runs around and comes to us to smell us and greet us when he is out. Chinchillas are amazing pets – soft, sweet, beautiful, fun, bathe in sand and make little ninja jumps. I miss Miko every day and I also think Mano misses ham. But Mano is ten years old and I do not want to risk him not getting along with a new chinchilla, so he gets to be an only child, but he is extra spoiled too. He is happy and has gotten so tame and lovable since he started being just him <3

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 23.04.24

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

See You