Flower Power

Cirkelpigen

IMG_6353

IMG_6340

IMG_6342

IMG_6351

IMG_6355

IMG_6356

IMG_6359

IMG_6373

IMG_6366

IMG_6369

Det er allerede mandag igen, og jeg vil derfor vise jer noget sjovt fra min bolig. Som jeg skrev sidste mandag, er hver mandag dedikeret til et boliginspireret indlæg. I dag tænkte jeg, at jeg ville vise jer mine fine Cirkelpigen ting, som jeg gennem årene har samlet (dvs. at min søde mor har samlet dem og givet dem til mig), og som jeg synes er så fine og spøjse at have i køkkenet.

Cirkelpigen blev “født” i 1950’erne til FDBs Cirkel Kaffe, og hun er tegnet af Aage Sikker Hansen. Coop har tit benyttet motivet til, at lave krus og kopper mm. Desuden er hun blevet trykt på plakater og postkort. Der går et rygte om, at Aage Sikker Hansen fandt modellen til Cirkelpigen på et værtshus i København, den fransk-afrikanske kunstner Annie-Bel Kher, men i følge hans datter er rygtet ikke sandt. Han fandt i følge hende inspirationen i en bog derhjemme, og hun fortæller desuden, at han aldrig sad på værtshus og tegnede skitser. Om ikke andet er det blevet en smuk tegning med en meget smuk pige.

Jeg har mine syv dåser stående oven på mine køkkenskabe, og jeg bruger dem til havregryn, mel, cornflakes, og alt det tørre mad man ikke gider gemme indpakningen på. Jeg synes det er så fint at der er så mange, for det er så overdrevet så det er fint. De kan findes på dba.dk og sikkert også på et hav af loppemarkeder. Der kommer nogle gange nogle nye, og man kan også se at nogle af dem er ældre end andre. Personligt kan jeg bedst lide dem, der er lidt slidte, da jeg synes det giver rigtig meget charme. Ved siden af dåserne og mit køkkenbord hænger min fine plakat, i en tyk, mørk ramme, som jeg synes passer perfekt til motivet! Rammen er fra IKEA, og passede også perfekt i størrelsen.

De smukke krus har jeg fået af min mor, de fleste på tilfældige tidspunkter, men også flere ens i julegave. Jeg er især vild med det sidste, som jeg desværre kun har et af, med den beige farve, den fine form, og de smukke blade der stikker ud bag ved cirklen. Det blå krus er jeg også helt vild med, specielt p.g.a. den blå streg der er malet oppe ved toppen. Jeg synes sådanne ting er så skønne at have i mit hjem, fordi jeg gerne vil bo i noget der ikke ligner alle andres. Det giver charme og personlighed med spøjse ting og motiver, og det elsker jeg!

Signatur

2 kommentarer

  • Mikkel

    Er det aflange cirkel kaffe billede til salg, den hvor man ser hendes hånd
    mvh.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flower Power