Light & Casual

Art Interior

Godaften piger <3 Kan I huske mit indlæg i går, hvor jeg skrev om min FANTASTISKE mandag? Jeg havde en lige så skøn tirsdag og onsdag, er bare så glad for tiden! Nåh, men i min indlæg i går nævnte jeg, at min søde kæreste havde købt en FANTASTISK plakat til mig, som ikke er kommet endnu, men som jeg stadig vil vise jer! <3 Og denne plakat inspirerede mig til, at lave et indlæg med nogle fine plakater fra samme side som denne er købt på, da der er SÅ mange fine og unikke plakater derinde. Den er købt på etsy.com, som er en side hvor man kan købe hjemmelavede ting. Der er SÅ mange dygtige sælgere derinde, og de mest spøjse, unikke og fine ting!
Jeg elsker farven på dene plakat, de varme, brune og orange farver, samt hele stilen i den, løvehovedet der brøler og indrammer Simba, solen og de andre dyr, og farven bag hovedet, som er en varm cremet hvid, samt skriften “The Lion King” er skrevet med! Jeg er HELT vild med den, og glæder mig SÅ meget til at få den op at hænge! Jeg elsker jo Løvernes Konge (som I nok har opdaget hvis I f.eks. har læst dette indlæg: Link), og jeg tror det her er en af de smukkeste og mest unikke Løvernes Konge plakater jeg har set. Den er lige mig!
Jeg har samlet lidt flere plakater fra Etsy.com, som jeg selv er helt vild med, og tænkte at I ville synes om. Der er både nogle meget feminine, og også nogle lidt mere rå. Den første er jeg helt vild med, og ville elske at have den hængende over mit fine sminkebord (når jeg får plads til det i en anden lejlighed), og alle kender jo den ikoniske CC parfumeflaske, så jeg synes virkelig det er en fin statement plakat. Den næste er også Coco Chanel inspireret, og jeg elsker billedet på den, som er SÅ fint og feminint, og super stilet og elegant. Oven over står der et Coco Chanel citat. Desuden meget elegant med den sorte ramme.
Den næste plakat er SÅ fin, elsker farverne, og den fine hvide tekst. Den ville være super smuk over en hvid sofa med matchende pink og turkise puder. Jeg synes desuden det er et fint budskab, og jeg elsker når baggrunden er sløret, og der er en helt klar tekst foran.
Nederste række er meget mine personlige favoritter: Den første er endnu en Løvernes Konge plakat, denne er dog endnu mere minimalistisk. Jeg elsker den Simba der er på plakaten, som er den Rafiki tegner i sit træ. Den er smuk og ligner virkelig noget afrikansk! Jeg er vild med baggrundsfarven og de enkelte bogstaver der er brugt på denne plakat. Den ville også være super fed over en sofa, synes jeg, især med brune, orange og sorte sofapuder.
Jeg har altid været stor fan af Marilyn Monroe, og har længe haft en stor plakat hængende med hende, som desværre gik i stykker da jeg flyttede sidst. Denne er lidt anderledes, og jeg elsker billedet med nettet foran hendes ansigt, der gør hende lidt utilnærmelig og mystisk, samt sort/hvid farverne, og den sorte ramme. Meget delikat og feminin plakat.
Sidst, men ikke mindst er der, selvfølgelig, en native inspireret plakat med fjer og et skull, og i jordfarver. Den minder mig om Spell Designs mønstre, og jeg tror primært det er derfor jeg er så vild med den! Den ville være super fed over sengen med en drømmefanger ved siden af, og nogle puder med fjerprint.
Håber I er blevet inspirerede, og at I får en god aften og nat <3
Links:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Light & Casual