Savannah Leggings - Spell Designs Sale

H&M Must Haves

Musthaves

Et sent indlæg herfra <3 Undskylder for, at boligindlægget stadig ikke er kommet, men jeg blev bedt om at komme tidligt på arbejde i dag, så jeg nåede det ikke i formiddags. Det kommer snarest! Jeg har efterårsferie fra studiet, og arbejder derfor hver dag i vuggestuen i denne uge. Det er skønt! Men jeg er også virkelig træt efter en arbejdsdag fra klokken otte til halv fem i dag!

Jeg kom til, at bruge lidt for meget tid på H&Ms webshop, og fandt et par ting jeg var nødt til at købe. Det er ikke så tit jeg finder tøj i H&M længere, men disse ting er jeg helt vild med!
Jeg er tit ret kræsen med leopardprint, og selvom jeg ELSKER det, skal det være det helt rigtige print, i det perfekte materiale. Jeg købte den fine leopard strik i medium med vilje, for at få den til, at sidde dejlig oversized. Den bliver så fin med rå leggings eller stramme jeans, og fede bikerstøvler. Den bliver også super fin til de fantastiske jeans jeg har købt: Jeg elsker detaljerne på knæene af dem, og lynlåsene, som får dem til at se super rå og eksklusive ud, og jeg tror de bliver fantastiske til efterår og vinter med en tyk strik, eller en feminin top for at give lidt kontrast. Den sidste ting jeg vil vise jer, er de fantastiske sneakers, som har været fuldstændig udsolgt både på H&Ms webshop, og i alle de butikker jeg har besøgt! Jeg så dem på instagram og blev helt forelsket i dem, ikke mindst til prisen, og har siddet oppe hele natten for at vente på, at de kom på webshoppen i min størrelse igen, men forgæves. I dag gik jeg på webshoppen for lige at kigge en sidste gang, og så var de der i min størrelse! Så jeg skyndte mig at hapse et par i 38! I kan købe den lækre strik her, de rå jeans her og de fine sneakers her <3

Signatur

2 kommentarer

  • iami

    Er vild med trøjen!! Fås den stadig mon..? må ned i byen og tjekke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nora

      Jeg kan desværre ikke finde den på deres hjemmeside længere, men jeg krydser fingre for du finder den i en fysisk butik! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savannah Leggings - Spell Designs Sale