Feathers & Leopard

Elements

IMG_6171

Hej igen alle sammen <3 Jeg har ikke blogget siden juni, hvilket har gået mig rigtig meget på, men jeg har af mange årsager ikke haft mulighed for det. Men nu er jeg tilbage, med en helt ny blog og nyt design, som faktisk er inspireret af den ting jeg vil vise jer i dag! Hvad synes I om det? Jeg elsker det, jeg er vild med de glade orange farver, og den fine fjer!
Jeg har besluttet at lave boligindlæg hver mandag, som dedikation til min søde og dejlige mor, fordi hun altid har støttet min blogging og læst mine indlæg hver aften, og fordi hun elsker boligting <3

IMG_6190

IMG_6182

IMG_6181

Jeg fyldte 24(!) den 31. August, og fik af mine søde forældre min første (men bestemt ikke sidste!) ting fra Royal Copenhagens serie “Elements”. Jeg elsker den serie, da der er så mange forskellige, glade farver, og ikke alt for store motiver på, men enkle, små og fine. Min kande er i farven “Apricot”, og jeg er vild med de snørklede, blomstrede motiver, som er så fine og unikke. Jeg synes de giver en perfekt kontrast til den rå overflade på kanden, og det enkle design.

Collage-f

Jeg måtte selvfølgelig lige lave en collage med en masse andre lækre ting fra serien! Jeg er så vild med de fine termokrus i “Turquoise” og “Coral”, og jeg er især vild med de to farver sammen! Jeg synes også det lille fad er super fint, og jeg elsker den mere dæmpede orange farve (“Chestnut”). Dog er min favorit af tingene helt klart det grønne, flade fad! Jeg er vild med farven, som ville gå perfekt til min kande, og jeg synes det ser så fint og enkelt ud at det er helt fladt og smalt. Jeg elsker glade grønne og orange farver og har altid gjort det, så min nye kande og dette fad ville, i min verden, være perfekte sammen! Farven hedder, meget passende, “Grass”, og I kan se hele serien på Royal Copenhagens hjemmeside her.

Signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feathers & Leopard