H&M Conscious

Are You Ready?

Godaften læsere <3 Øv, jeg er syg på tredjedagen og har det bare rigtig skidt… Jeg hader at være syg når jeg er i praktik!
Jeg savner personligt forår og sommer. Sol, brun hud, stort set ingen makeup, lækkert, lyst hår, dejligt, let sommertøj. Gør I ikke? Især disse dage, hvor det er så koldt så man er nødt til at tage vinterjakke på igen! Og nu hvor jeg lige havde vænnet mig til dejlige, lette, fine forårsjakker. Så for rigtigt at savne det endnu mere, og til at være helt klar til når det endelig kommer, har jeg lavet en collage med ting jeg skal have til forår og sommer. Jeg kan godt lide at være lidt brun og lyshåret når sommeren starter, så jeg ligesom er “forberedt” og ikke ser ekstra bleg ud i den kraftige sommersol. Derfor bruger jeg altid selvbruner når det begynder at blive varmere i vejret (går aldrig i solarium! Hudkræft og rynker!), og min yndlings er fra SunSpa og hedder “TAN-IN-A-CAN” (genialt navn!). Det er en spray tan, som er let at påføre og virkelig giver en god farve og glød! Desuden tørrer den hurtigt, hvilket er et must når jeg køber selvbruner, for gider ikke vente på den tørrer i flere timer! Hehe. Det næste jeg altid gør, er at sørge for mit hår ser ekstra lyst og lækkert ud, da jeg ikke farver det (har faktisk aldrig farvet det, på nær én gang i 8. hvor det blev knaldrødt), og til det bruger jeg “Hint of Sunshine”, som kan købes i Matas. Man sprayer den i håret når man har været i bad, og tørrer derefter håret med en hårtørrer med varm luft. Efter det er tørt ligner det at håret er blevet naturligt lysnet af solen!
Min bronzer er næsten brugt op, og derfor er jeg på jagt efter en ny! Jeg er helt vild med Bodyshops produkter (som I nok havde opdaget), og jeg vil virkelig gerne prøve deres “Baked-To-Last” bronzer, som ser så fin ud! Jeg kan forestille mig den virkelig giver en fin glød øverst på kindbenene her til sommer! De sidste to skønhedsprodukter er fra Kevin Murphy, som simpelthen har de lækreste hårprodukter. Tørshampooen er perfekt til når jeg for eksempel er på Roskilde Festival, og lige har brug for at få mit hår lidt renere, men ikke behøver tage hjem i bad hver dag. Jeg har haft den før, og den dufter så fantastisk, gør håret mat og lækkert med det samme, og holder længe! Efter at have prøvet den, vil jeg også rigtig gerne prøve deres saltvandsspray, som er et af mine favorithårprodukter om sommeren. Mere behøver håret ikke for at se lækkert, stort og effortless ud!
Det sidste på min collage er de lækre Wildfox cardigans fra deres nye kollektion, “The Wildfox Lagoon”. De er simpelthen så lækre og fine, og læg også lige mærke til de SÅ smukke modeller! Jeg elsker deres nye kollektion, og ikke mindst deres lookbook, som I virkelig bør tjekke ud!
Hav en god aften <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Conscious