Blueberries

Shea Butter & Summer Sneak-Peek

Godmorgen dejlige læsere <3<3 Vi skulle egentlig have været ude at stå på ski nu, men det sner simpelthen så meget, og det blæser så kraftigt at vi venter lidt og ser om det stilner af. Så jeg tænkte at dette ville være et perfekt tidspunkt at skrive et indlæg, for så kan jeg måske komme med hele to indlæg i dag <3
Som lovet vil jeg i dag vise jer min nuværende yndlings body cream. Jeg har haft lidt svær økonomi her i januar, da jeg i februar starter i praktik og derfor hverken får løn eller SU da det ene er bagudbetalt og det andet forudbetalt. Derfor har jeg skullet spare op, og ledte derfor efter en billig, men god bodylotion. Denne kostede 53 kr i Kvickly. Den er med Shea Butter og Warm Vanilla, og ud over den super fine og ekslusive indpakning og design, som jeg simpelthen synes er SÅ smukt og feminint, dufter den helt fantastisk. Konsistensen er dejlig cremet, men samtidig ikke for tyk, og den giver den blødeste, glatteste hud! Den er virkelig fantastisk, og perfekt her til vinter og efterår med den varme duft af vanilje og shea butter. Dove laver generelt rigtig gode produkter, og jeg har før brugt deres Summer Glow Bodylotion rigtig meget hver sommer, da den giver super blød hud, fugter, giver en smule farve, men samtidig dufter rigtig skønt og sommerligt og ikke så meget af selvbruner.
Og selvom sommer føles langt væk her i Trysil med så meget sne og kulde og varm kakao, vil jeg alligevel lige vise jer et af mine nyeste køb, som jeg er helt sikker på bliver min absolut YNDLINGS sommer ting. Det er en hvid sommer dragt med trekvart ærmer og shorts. Den er fra mit yndlingsmærke, som jeg absolut har snakket om før, Spell Designs. Jeg elsker den smukke, rene hvide farve, de pigede detaljer som snørrebåndet ved taljen, de små broderidetaljer i stoffet, og flæserne ved benene. Jeg er også helt vild med de fine små knapper. Jeg tror denne dragt vil blive perfekt med mine Sofie Schnoor sandaler med sten på, eller mine L’diR støvler og et smukt Rose Gold ur fra Marc BY Marc Jacobs! Og så til dejlig, solbrun hud og hår der er ekstra blond fra solen. Iih, jeg kan næsten ikke vente til sommer når jeg tænker på det <3
ER den ikke FIN? Jeg ELSKER den! Den koster 179 aud på SpellDesigns.com. Alt deres tøj er syet hos dem, og materialerne er primært fra lokale små forretninger og i helt fantastisk kvalitet! ALLE pengene værd. Har også en rød fra sidste år med et lidt andet snit og blomsterprint, samt en dybere rød med fjer og mørkeblå detaljer, og så har jeg i denne uge bestilt en beige og brunlig med margueritter hjem, som jeg glæder mig SÅ meget til at modtage <3 Der vil komme billeder af dem alle når vi når lidt tættere på sommer.
Skriver senere skønne læsere, hav en fantastisk dag <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blueberries